​Nørmark privathospital

36 49 87 00

Speciallægeklinikken

44 22 07 01

​Ulnaris frilægning

Når man har klemt ulnaris-nerven ved albuen, kan det give føleforstyrrelser og smerter ud i specielt ring- og lillefinger. Problemet opstår, fordi nerven bliver klemt i den fordybning der ligger i albuen. Operationen kan udføres på to forskellige måder. Nogle gange kan man nøjes med at frilægge nerven i den kanal, hvor nerven løber, så man sikrer sig, at der ikke er tryk på nerven. I andre tilfælde, er det nødvendigt at flytte nerven fra kanalen frem under huden, ellers risikerer nerven at blive klemt igen.

Operationen udføres normalt i lokalbedøvelse.

Husk, du må ikke selv køre bil hjem efter operationen.

Operation og efterbehandling på klinikken:På indersiden af albuen lægges et buet snit på ca. 8-9 cm. Herefter åbnes nervekanalen og nerven frilægges. Hvis det skulle vise sig, at være nødvendigt, at lægge nerven frem under huden, vil den blive holdt på plads med indre tråde. Efter 10-14 dage skal stingene i huden fjernes, det foregår på klinikken.

Efter operation – derhjemme: Der bliver efter operationen lagt en forbinding, som du skal fjerne efter to dage. Du skal derefter vaske og rense operationsstedet med almindeligt vand og mild, uparfumeret, flydende sæbe 2 gange dagligt. Du skal undgå at bruge plaster og forbinding de følgende dage. Mod smerter kan du tage to Panodil-tabletter, højst fire gange i døgnet.

Vigtigt: Du skal huske at bevæge albuen helt igennem nogle gange dagligt. Ofte fås en ganske god virkning af operationen allerede samme dag. Det normale er dog, at der kan gå uger til måneder, før symptomerne er forsvundet endeligt. 

Såfremt du har fysisk krævende arbejde, skal du sygemeldes i 2-3 uger efter operationen, og du skal undgå vrid og tunge løft.

Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte klinikken.

Peder

"Jeg er blevet opereret for tre revner i menisken.
Jeg blev først tilset af Finn Nørmark, behagelig og grundig gennemgang.Blev også opereret af Finn.Dette var min første kontakt med et Privathospital.Rart personale på oprations gangen og dejlig omsorg når man vågner op igen. . Jeg vil sige tusinde tak for rigtig god behandling. Kan kun anbefales

Venlig hilsen en meget tilfreds patient."

Anja

"En helt igennem rar oplevelse, lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen. Man bliver budt velkommen af receptionisterne.  Dejligt. Der er musik i venteværelser så man føler sig afslappet. Dejligt med professionelt personale, der forklarer og beroliger en hvis man er lidt nervøs. Vil helt klart give Nørmark privathospital og i særdeleshed personalet mine anbefalinger vil helt klart vælge jer en anden gang"

Ole

"Det er nu ande gang at Finn nørmark har ordnet mine hænder. Første gang i højre og nu i venstre hånd. Det er et super godt resultat. Jeg ved at der kommer fler gange, og det er også nørmark der få lov."

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩​

​Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 97 anmeldelser på Facebook

Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj. Hovednummer: 36 49 87 00.​ Speciallægeklinikken: 44 22 07 01. Fax: 36 77 75 68. 

Mail: info@normarkklinik.dk . Bankoplysninger: 5472 - 2011700.
Vi modtager ​Visa/Dankort  på Nørmark Privathospital.

Sponsorater: Nørmark Privathospital er sponsor for Rødovre Mighty Bulls Ishockey.​