​Nørmark privathospital

36 49 87 00

Speciallægeklinikken

44 22 07 01

​Håndkirurgi: slidgigt i tommelfinger

Operation for gigt i tommelfingeren: Gigt i tommelfingerens rodled rammer kvinder efter overgangsalderen. Gigt er manglende eller delvist ødelagt brusk i leddet. Leddet kan i svære tilfælde være forskudt. Symptomerne er smerter i tommelen. Behandlingen for dette er en operation i lokal- eller fuld bedøvelse, hvor man fjerner den lille knogle, der er angrebet af gigt. Herved dannes et hulrum, der udfyldes med sene hentet fra underarmen.

Operation og efterbehandling på klinikken: Der lægges 2 snit, et ved tommelfingerens rodled over mod håndfladens inderside og et andet ca. 10 cm. oppe på underarmens inderside. Efter operationen bliver tommelfingeren bandageret i gips, som strækker sig fra tommelfingerens spids til op på underarmen. Gipsen bevares i 3-5 uger. Efter 3 - 5 uger fjernes gips og tråde på klinikken.

Efter operation – derhjemme: Efter gipsen og trådene er fjernet, skal du vaske og rense operationsstedet med almindeligt vand og sæbe, gerne flere gange dagligt. De første 2 uger efter at gipsen er fjernet, må du kun gribe forsigtigt og kun løfte lette ting. Mod smerter kan du evt. anvende Panodil – 2 tabletter højst 4 gange dagligt. Vigtigt: Du vil blive henvist til træning hos ergoterapeut / ergoterapi efter fjernelse af gips og tråde. Det kan tage ½ - 1 år inden acceptabel styrke af hånd og håndled er opnået. Indtil da, kan det blive aktuelt med støttende bandage til tommefingeren i arbejdsbelastede situationer. Du skal forvente at være sygemeldt i 8-12 uger efter operationen, afhængigt af erhverv.

Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte klinikken.

Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj. Hovednummer: 36 49 87 00.​ Speciallægeklinikken: 44 22 07 01. Fax: 36 77 75 68. 

Mail: info@normarkklinik.dk . Bankoplysninger: 5472 - 2011700.
Vi modtager ​Visa/Dankort  på Nørmark Privathospital.

Sponsorater: Nørmark Privathospital er sponsor for Rødovre Mighty Bulls Ishockey.​