​Nørmark privathospital

36 49 87 00

Speciallægeklinikken

44 22 07 01

​Fodkirurgi: stiv storetå

Operation for stiv storetå: Formålet med operationen er, at forbedre storetåens evne til at bevæge i grundleddet, samt fjerne smerterne ved bevægelse i leddet. Ved operationen fjernes knoglefremspring på indersiden og oversiden af grundleddet, som forhindrer bevægelse, og som er medvirkende til smerte i leddet. Samtidig renses leddet, og der fjernes arvæv.

På operationsdagen: Ved forundersøgelsen vil du få udleveret smertestillende medicin (Ibuprofen 600 mg). Du skal tage 1 Ibuprofen samt 2 Panodil tabletter 2 timer før operationen.

Operation og efterbehandling på klinikken: Operationen udføres i lokalbedøvelse. Der bliver lagt bedøvelse ca. 6 steder og der lægges et snit på 7 – 10 cm. Efter operationen får du en hælsko på for at undgå, at du træder ned på forfoden. Den skal du benytte i 14 dage. Du skal have skiftet forbinding efter 1-2 dage her på klinikken, hvor du vil få et plaster på, som du højst må lade sidde til dagen efter. Stingene bliver fjernet efter 10-14 dage, og det sker også på klinikken. Sidste kontrol på klinikken finder sted efter 6 uger.

Efter operation – derhjemme: De første dage skal du holde foden så højt som muligt, for at undgå blødning og hævelse. Desuden mindsker det smerterne.

Når forbindingen er skiftet her på klinikken efter to dage, skal du dagligt vaske og rense operationssåret med almindeligt vand og mild, uparfumeret, flydende håndsæbe. Hvis nødvendigt kan

du sætte nyt plaster på til såret er tørt. Efter yderligere 2-3 dage skal du helst undgå plaster, da såret hele bedst i fri luft. Du skal efter operationen fortsætte med 1 Ibuprofen og 2 Panodil tabletter 3 gange dagligt, hver 8. time. Såfremt du har mavekatar eller mavesår, skal du kun anvende Panodil som smertestillende behandling efter operationen. Vigtigt: Du skal transporteres hjem i bil, da foden skal holdes højt og i ro, hele vejen hjem. De første 2–3 uger vil du ikke kunne køre bil. Du skal beregne sygemelding i 4 til 6 uger. Der går ca. 3 måneder før man kan forvente at være kommet sig helt efter operationen. Det er meget vigtigt at du bevæger storetåen frem og tilbage flere gange om dagen, når den store forbinding er fjernet efter 2 dage.

Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte klinikken.

Peder

"Jeg er blevet opereret for tre revner i menisken.
Jeg blev først tilset af Finn Nørmark, behagelig og grundig gennemgang.Blev også opereret af Finn.Dette var min første kontakt med et Privathospital.Rart personale på oprations gangen og dejlig omsorg når man vågner op igen. . Jeg vil sige tusinde tak for rigtig god behandling. Kan kun anbefales

Venlig hilsen en meget tilfreds patient."

Anja

"En helt igennem rar oplevelse, lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen. Man bliver budt velkommen af receptionisterne.  Dejligt. Der er musik i venteværelser så man føler sig afslappet. Dejligt med professionelt personale, der forklarer og beroliger en hvis man er lidt nervøs. Vil helt klart give Nørmark privathospital og i særdeleshed personalet mine anbefalinger vil helt klart vælge jer en anden gang"

Ole

"Det er nu ande gang at Finn nørmark har ordnet mine hænder. Første gang i højre og nu i venstre hånd. Det er et super godt resultat. Jeg ved at der kommer fler gange, og det er også nørmark der få lov."

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩​

​Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 97 anmeldelser på Facebook

Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj. Hovednummer: 36 49 87 00.​ Speciallægeklinikken: 44 22 07 01. Fax: 36 77 75 68. 

Mail: info@normarkklinik.dk . Bankoplysninger: 5472 - 2011700.
Vi modtager ​Visa/Dankort  på Nørmark Privathospital.

Sponsorater: Nørmark Privathospital er sponsor for Rødovre Mighty Bulls Ishockey.​