​Nørmark privathospital

36 49 87 00

Speciallægeklinikken

44 22 07 01

(man-torsdag 12:30-15:00)

​Fjernelse af polypper hos børn

Bagerst i næsen (næsesvælget) findes et område med lymfevæv, som udgør en del af kroppens immunforsvar. Denne funktion aftager gradvis i løbet af barne- og ungdomsårene. Hos nogle børn er lymfevævet forstørret i en sådan grad, at det blokerer næsen, og desuden kan give langvarig betændelse.

Dette kaldes børnepolypper.

Typiske symptomer og tegn ved børnepolypper er kronisk tæt næse, løbenæse, nasal stemme, snorken,savlen og urolig nattesøvn.

Desuden kan børnepolypper bidrage til mellemøreproblemer og øvre luftvejsinfektioner.

Årsager til udvikling af børnepolypper omfatter bl.a. tilbagevendende infektioner/forkølelser, tobaksrøg og allergi.
Hvis børnepolypperne giver anledning til ovenstående gener, kan de fjernes ved en mindre operation (adenotomi), hvor polypvævet skrabes bort fra næsesvælget. Operationen foregår ambulant, i fuld bedøvelse, og varer cirka 15 minutter.

På operationsdagen

Operationen foregår i fuld bedøvelse, og jeres barn skal faste og tørste i henhold til reglerne i indkaldelsen.

I kan som forældre følge jeres barn til operationsafdelingen. En forælder må følge barnet ind på operationsstuen.
Når operationen er overstået, skal barnet vågne i opvågningsafsnittet, hvor I gerne må være hos barnet. Når barnet er klar efter bedøvelsen, kommer I tilbage på sengestuen. I kan forvente udskrivelse efter ca 4 timer.

Efter operationen

Smerter

Smerter i svælget, evt. med udstråling til ørerne er almindeligt. Derfor anbefales fast behandling med smertestillende medicin.

Det anbefales at barnet får paracetamol, 4 x dagligt og ibruprofen, 3 x dagligt i en uge eller længere ved behov, begges dosering udregnes efter vægt.

Desuden virker kolde drikke samt is smertelindrende. I takt med at såret heler, aftager smerterne -typisk i løbet af nogle dage. Let, forbigående blødning og blodtilblandet sekret fra næsen kan forekomme i dagene efter operationen. Kvalme og træthed kan forekomme, men aftager typisk hurtigt efter operationen. Desuden kan barnet forekomme noget tæt i næsen i dagene efter operationen. Dette skyldes hævelse af slimhinderne. Enkelte børn kan opleve at stemmen bliver nasal i dage til få uger efter operationen, hvorefter den normaliseres.

Infektion

Ses sjældende, men hvis barnet får høj feber inden for de første dage efter operationen, bør barnet ses af en læge.

Aktivitet
Barnet bør være hjemme fra daginstitution eller skole 2-3 dage efter operationen og bør ikke lege vildt eller dyrke sport den første uge.


Komplikationer

Fjernelse af børnepolypper er en meget tryg og sikker operation. Komplikationer er sjældne, men kan alligevel forekomme.
Tandskader under operationen forekommer sjældent. Blødning forekommer ligeledes sjældent, men er den vigtigste komplikation.

Risikoen er størst inden for de første timer efter operationen, hvor barnet observeres på Nørmark Hospital.

I sjældne tilfælde, er der behov for en ny operation, for at stoppe blødningen.
Ved fjernelse af polypper i næsesvælget kan der kommer lidt blødning i svælget eller ud gennem næsen, som ofte stopper hvis man sutter på nogle isterninger eller får en sodavands-is. I sjældne tilfælde kan det bløde kraftigere og man skal så kontakte Privathospitalet Nørmark eller tage på skadestuen.
Man skal holde sig i ro i nogle dage, men ellers er der ikke nogle restriktioner.

Kost

Kold, flydende kost indtil næste dag.​

Send sikkert til Speciallægeklinik

Speciallægeklinik

Send sikkert til Privathospital

Privathospital

Peder

"Jeg er blevet opereret for tre revner i menisken.
Jeg blev først tilset af Finn Nørmark, behagelig og grundig gennemgang.Blev også opereret af Finn.Dette var min første kontakt med et Privathospital.Rart personale på oprations gangen og dejlig omsorg når man vågner op igen. . Jeg vil sige tusinde tak for rigtig god behandling. Kan kun anbefales

Venlig hilsen en meget tilfreds patient."

Anja

"En helt igennem rar oplevelse, lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen. Man bliver budt velkommen af receptionisterne.  Dejligt. Der er musik i venteværelser så man føler sig afslappet. Dejligt med professionelt personale, der forklarer og beroliger en hvis man er lidt nervøs. Vil helt klart give Nørmark privathospital og i særdeleshed personalet mine anbefalinger vil helt klart vælge jer en anden gang"

Ole

"Det er nu ande gang at Finn nørmark har ordnet mine hænder. Første gang i højre og nu i venstre hånd. Det er et super godt resultat. Jeg ved at der kommer fler gange, og det er også nørmark der få lov."

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩​

​Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 131 anmeldelser på Facebook

Læs også vores patienttilfredshedsundersøgelse

Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj. Hovednummer: ​36 49 87 00.​ Speciallægeklinikken: 44 22 07 01. Fax: 36 77 75 68. 

Mail til Nørmark Privathospital: info@normarkprivathospital.dk 

Mail til Nørmark Speciallægeklinik: info@normarkklinik.dk 

Læs mere om Send Sikkert

Bankoplysninger: 5472 - 2011700.

MobilePay: 8931733

Vi modtager ​Visa/Dankort  på Nørmark Privathospital.

Sponsorater

Rødovre Mighty Bulls Ishockey

Greve Strands Badmintonklub