Nørmark Privathospital kan ikke tilbyde nogen rigtig god behandling for hælspore. Vi har til gengæld en god kollega, som har succes med shock wave behandlinger, få mere information her. Ellers anbefaler vi indlæg til din sko. Undersøgelser og vores erfaring viser, at de bedste resultater opnås med fabriksfremstillede silikone-indlæg med en udsparing svarende til hælsporen. De indlæg skal du selv betale, og du kan bl.a. købe dem hos en bandagist, hvor du kan få god vejledning.
Udspændingsøvelser kan give lindring for smerterne ligesom gigttabletter, der har en smertestillende og irritationsdæmpende virkning. Tabletterne skal kun benyttes i kort tid. De fleste vil efter brug af indlæg og korrekt udførte udspændingsøvelser i 8 uger opleve en reduktion af smerterne.
Læn dig mod væggen, idet det forreste ben er bøjet og det bageste er strakt. Den smertende hæl sættes længst væk fra væggen. Samtidig med du bøjer forover, kan du mærke udspændingen af lægmusklen og længdebuen under din fod. Sørg for at holde den bageste hæl i jorden under udstrækningsøvelserne. Stræk og hold strækket i ca. 10 sek. Slap derefter af og ret dig op i ca. 10 sek. Gentag udspændingen 20 gange. Såfremt du har problemer fra begge hæle foretages samme udspændingsprocedure på modsatte side.
Læn dig mod en stol eller et bord. Under denne øvelse skal du bøje begge knæ. Bevægelsen skal foregå langsomt. Forsøg at holde begge hæle i jorden så lang tid som muligt. Når du mærker udspænding i lægmuskulaturen og lændebuen under din fod, skal du holde strækket i 10 sek. Slap derefter af og ret dig op i ca. 10 sek. Gentag øvelsen 20 gange.
Nørmark Privathospital
Baldersbækvej 5
2635 Ishøj
Tlf.: 36 49 87 00
Fax: 36 77 75 68
Ortopædkirurgisk afdeling
info@normarkklinik.dk
Billeddiagnostisk afdeling
mr@normarkklinik.dk
Bogholderi
bogholderi@normarkklinik.dk
Klinikchef Finn Nørmark
finn@normarkklinik.dk
Patientvejleder Rigge Nørmark
rigge@normarkklinik.dk