Når man har en tennisalbue, har man smerter på ydersiden af albuen, samt normalt også smerter ved bøjning opad i håndleddet, når der samtidigt ydes modstand. Ved golfalbue har man smerter på indersiden af albuen samt smerter ved bøjning nedad i håndleddet. Smerterne stammer fra over- eller fejlbelastning af underarmens muskler, som hæfter på overarmsknoglens nederste del.
Typisk behandling er hvile og aflastning evt. en mindre forbinding, der trykker på underarmsmusklerne eller blokadebehandling med binyrebarkhormon. Armen kan også lægges i gips eller skinne i længere tid.
Hvis alle behandlingsforsøg har været uden resultat, kan man tilbyde operation. Ved operationen løsnes senen fra tilhæftningen på overarmsknoglen.
Desværre hjælper operationen ikke alle, men ca. 70 % får en klar bedring.
Operationen foretages i lokalbedøvelse.
Der lægges et lille snit på ydersiden over albuen.
Efter ca. en uge skal stingene fjernes, det foregår på klinikken.
Der bliver efter operationen lagt en forbinding, som du selv skal fjerne efter 2 dage.
Du skal derefter 2 gange dagligt vaske og rense operationsstedet med vand og almindelig, mild, uparfumeret flydende håndsæbe.
Plaster og anden forbinding skal undgås de følgende dage.
Mod eventuelle smerter kan du anvende Panodil – 2 tabletter, højst 4 gange dagligt.
Sygemelding 1-6 uger alt efter erhverv.
Nørmark Privathospital
Baldersbækvej 5
2635 Ishøj
Tlf.: 36 49 87 00
Fax: 36 77 75 68
Ortopædkirurgisk afdeling
info@normarkklinik.dk
Billeddiagnostisk afdeling
mr@normarkklinik.dk
Bogholderi
bogholderi@normarkklinik.dk
Klinikchef Finn Nørmark
finn@normarkklinik.dk
Patientvejleder Rigge Nørmark
rigge@normarkklinik.dk